Servicevilkår
Almindelige forretningsbetingelser
Gældende for opgaver leveret af TUXEN aps (CVR: 29388997) og TUXEN&Co. (CVR: 25290763).
1. Anvendelse
1.1. Disse almindelige forretningsbetingelser gælder for enhver opgave, som Virksomheden påtager sig, medmindre andet er aftalt skriftligt.
1.2. Alle opgaver udføres udelukkende for erhvervskunder, og alle priser er eksklusive moms.
2. Aftalegrundlag
2.1. Betingelserne udgør sammen med tilbud og eventuelle skriftlige aftaler det samlede aftalegrundlag.
2.2. Ændringer og tillæg er kun gældende, hvis aftalt skriftligt.
2.3. Parterne skal straks informere hinanden ved ændret juridisk status, rekonstruktion, konkurs eller frivillig likvidation.
3. Serviceydelser
3.1. Ydelser udføres fagligt forsvarligt og i overensstemmelse med god praksis.
3.2. Kunden skal stille nødvendige oplysninger og adgang til rådighed rettidigt – forsinket medvirken kan påvirke leveringstid.
3.3. Virksomheden garanterer ikke, at ydelser opfylder lovgivning eller specifikke standarder, medmindre andet er aftalt.
4. Pris og betaling
4.1. Priser følger Virksomhedens gældende prisliste på tidspunktet for ordrebekræftelse, medmindre andet er aftalt. Alle priser er ekskl. moms.
4.2. Timedebitering sker til DKK 1.000,00/time, medmindre andet er aftalt.
4.3. Arbejde uden for hverdage kl. 9–17 faktureres med 100% tillæg.
4.4. Transport refunderes i henhold til statens takster + 10% håndteringstillæg (ekskl. moms).
4.5. Udgifter til kost/logi refunderes til kostpris + 10% (ekskl. moms).
4.6. Medmindre andet er skriftligt aftalt, forfalder fakturaer til betaling forud – senest på fakturadatoen. Eventuelle særaftaler om delbetaling eller senere forfald fremgår af den enkelte faktura.
4.7. Ved ydelser med fastlagt dato (fx workshops eller rådgivningsdage), er reservationen først bindende for Virksomheden, når betaling er modtaget rettidigt. Ved manglende betaling forbeholder Virksomheden sig retten til uden varsel at annullere reservationen og disponere over dagen til anden side.
4.8. Ved aflysning eller ønske om flytning af en på forhånd betalt dag (fx workshop eller rådgivningsdag), gælder følgende:
- Ved skriftlig meddelelse senest 14 dage før den aftalte dato, kan dagen flyttes til en ny dato uden gebyr.
- Ved senere aflysning/flytning opkræves et aflysningsgebyr på 50%, medmindre dagen kan sælges til anden side.
- Ved aflysning senere end 48 timer før, refunderes beløbet ikke.
Virksomheden forbeholder sig ret til at tilbyde en ny dato efter eget skøn, men er ikke forpligtet til at gøre det. Virksomheden kan i særlige tilfælde fravige ovenstående efter eget skøn.
5. Forsinket betaling
5.1. Rente på 1% pr. måned tilskrives ved for sen betaling.
5.2. Ved manglende betaling 14 dage efter skriftlig rykker er Virksomheden berettiget til at:
- Ophæve aftalen (helt eller delvist)
- Kræve forudbetaling
- Gøre øvrige misligholdelsesbeføjelser gældende
5.3. Kompensationsbeløb iht. renteloven §9a (pt. DKK 310,- pr. faktura) samt rykkergebyrer kan opkræves i henhold til gældende regler.
6. Aftaleindgåelse
6.1. En ordre anses som accepteret af kunden ved skriftlig accept af Virksomhedens tilbud, ved betaling eller ved anden skriftlig bekræftelse (f.eks. e-mail). I tilfælde, hvor der ikke fremsendes særskilt tilbud, udgør fakturaen den samlede aftale.
6.2. Virksomheden fremsender ikke særskilte ordrebekræftelser, medmindre andet er aftalt.
7. Levering
7.1. Levering sker senest til det tidspunkt, der fremgår af aftalen.
7.2. Kunden skal straks reklamere skriftligt ved fejl/mangler, ellers fortabes retten til at påberåbe sig dem.
8. Forsinket levering
8.1. Virksomheden informerer straks om forsinkelser og forventet ny leveringstid.
8.2. Ved mere end 30 dages forsinkelse uden kundens skyld kan kunden skriftligt ophæve ordren. Øvrige krav kan ikke gøres gældende.
9. Abonnementer
9.1. Abonnementer forudbetales og fornyes automatisk, medmindre andet er aftalt.
9.2. Fakturering sker løbende forud. Betaling: Netto 8 dage (ekskl. moms).
9.3. Opsigelse skal ske skriftligt og gælder til udløb af den forudbetalte periode. Manglende betaling gælder ikke som opsigelse.
10. Ansvar
10.1. Parterne er ansvarlige efter gældende ret.
10.2. Virksomhedens samlede ansvar pr. kalenderår er maks. 10% af kundens nettofakturering det foregående år.
10.3. Virksomheden er ikke ansvarlig for indirekte tab, medmindre der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
10.4. Force majeure fritager for ansvar under hændelser uden for Virksomhedens kontrol (fx brand, pandemi, strejke).
11. Immaterielle rettigheder
11.1. Ejendomsret til alle rettigheder forbliver hos Virksomheden, medmindre andet aftales skriftligt.
11.2. Kunden opnår en tidsubegrænset, vederlagsfri licens til brug inden for sin sædvanlige forretning – forudsat fuld betaling.
11.3. Kunden skadesløsholder Virksomheden for uretmæssig brug, medmindre krænkelse er forsætlig.
12. Fortrolighed
12.1. Kunden må ikke viderebringe, bruge eller give andre adgang til fortrolige oplysninger.
12.2. Oplysninger skal opbevares forsvarligt. Samme gælder for Virksomheden.
12.3. Fortrolighedsforpligtelsen gælder også efter samarbejdets ophør – uden tidsbegrænsning.
13. Personoplysninger
13.1. Behandling sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
13.2. Kunden har alle rettigheder i henhold til GDPR.
13.3. Oplysninger opbevares kun så længe nødvendigt. Der sker ingen videregivelse uden samtykke.
13.4. Kunden kan altid henvende sig for indsigt, berigtigelse eller sletning.
14. Overdragelse
14.1. Virksomheden kan overdrage opgaver og benytte underleverandører uden særskilt samtykke, uden at det medfører ansvarsfritagelse.
15. Lovvalg og værneting
15.1. Aftalen er underlagt dansk ret.
15.2. Tvister afgøres ved domstolene i Virksomhedens hjemby.
15.3. Fakturering sker fra TUXEN aps (CVR: 29388997) eller TUXEN&Co. (CVR: 25290763), afhængigt af tidspunktet for opgavens udførelse. Overdragelse mellem selskaber sker automatisk uden yderligere varsel.